Ribsgelé

Ribsgelé

Ribsgele er en type frugtgele lavet af ribs, et syrligt bær, mange har på buske i deres haver. For at lave ribsgele koger man ribs sammen med sukker og vand, hvorefter saften bliver siet og derefter kogt ind til en tykkere konsistens.

Ribsgele bruges ofte som tilsætning til vildt saucer og sovsen i forloren hare – det er også en populær ingrediens i mange bagværk og på toppen af desserter.

Ingredienser

Ribsgelé

 

1 kg umodne/knap modne ribs (modne bær indeholder ikke nok pektin til gelering)

2-4 dl vand

1 kg sukker pr. liter saft

konserveringsmiddel (atamon)

geleringspulver (f.eks Melatin – kan udelades – hvis ribsene er meget modne, indeholder de ikke så meget pektin, og det kan være nødvendigt for at geléen tykner op – læs på pakken om det skal i før eller efter sukker tilsættes)

Sådan gør du

Skyld ribsene – nip dem af stilkende, og lad bare “blomsten”sidde.

Ribsene bringes i kog med vand under låg, og koges ved svag varme til bærrene brister og saften træder ud – der må ikke røres i mosen.

Hæld mosen i saftpose til afdrypning i 1 døgn – pres ikke på saftposen, da geléen derved bliver uklar.

Den afdryppede saft måles og bringes i kog.

Sukkeret tilsættes, og koges i 10-15 minutter.

Saften er færdigkogt, når en dråbe af saften hænger ved på skeen – sker det ikke, må saften koges yderligere i nogle minutter(evt. tilsættes geleringspulver).

Geléen afskummes og tilsættes konserveringsmiddel.

Den færdige gele hældes i skoldede glas, der lukkes til når geléen er afkølet.

Servering

Ribsgelé kan serveres i halve æbler til f.eks stegt and, flæskesteg med sprød svær eller ribbensteg.  Ribsgelé er ligeledes en vigtig smagsgiver til vildtsovs og i sovsen til forloren hare. Desuden som som pynt på kager, såsom gammeldgas æblekage.