Gammeldags hvidkål (sønderjysk hvidkål)
Gammeldags hvidkål (sønderjysk hvidkål)
- Findes i: Grøntsager, Egnsretter, Kål, Jul, Egnsretter Sønderjylland
Gammeldags hvidkål, sønderjysk hvidkål eller vreden kål – kært barn har mange navne – vel nok det tilbehør sønderjyderne indtager med største stolthed og velbehag – en egnsret stolthed og med rette!
Gammeldags hvidkål er faktisk tæt på at være grødret, der laves af hvidkål, mælk og smør, og kan serveres til nærmest alle former for kød, men går nok bedst i spænd med sønderjyske frikadeller.
For mange sønderjyder er den mere end bare mad – det er barndom, tradition og duften af mormors køkken.
Hvidkål har historisk set, været en af de vigtigste grøntsager i fortidens husholdninger husholdninger. Den kunne holde hele vinteren, og derfor blev den brugt i både hverdagsretter, ved højtider som jul og festmad. Lignede retter findes rundt i landet , blandt andet i det nordjyske, hvor det er krøstekål der serveres med kanelsukker.
Ingredienser
Gammeldags hvidkål
1 hvidkålhoved
2½ dl piskefløde
50 g smør
hvid peber
salt
revet muskatnød
Sådan gør du
Fjern de yderste blade på hvidkålen, og skær kålen i cirka 4 – 8 stykker.
Læg kålen i en gryde med lidt groft salt, dæk med koldt vand, og bring det i kog.
Lad kålen småkoge i 20–30 minutter, indtil den er mør.
Hæld vandet fra, og lad kålen køle lidt af
Læg kålen i et rent viskestykke eller sigte, herefter vrid eller knug den overskydende vand forsigtigt ud.
Kålen hakkes fint med en kniv eller køres en gang gennem kødhakkeren.
Den hakket kål kommes derefter i en gryde og gives et kort opkog sammen med fløde og smør, så der dannes en tyk stuvning(med en konsistens som risengrød).
Til sidst smages den til med peber, muskat og eventuelt lidt ekstra salt.
Servering
Spises til stegt eller kogt flæsk, paneret flæsk, frikadeller – gerne sønderjyske frikadeller, oksesteg, kalvesteg, flæskesteg, andesteg, gåsesteg og som oftest sammen med kogte kartofler og brun sovs.