Snysk

Snysk

Snysk er en sønderjysk sommerbebuder – en af de stolte egnsretter for Sønderjylland.

Retten bestående af friske sommergrøntsager, som ærter, gulerødder, kartofler og bønner i en stuvning baseret på ofte en smørbolle – derfra findes der stor variant forskel, selv på et afgrænset område som Sønderjylland og Als. Den alsiske variant er den der fremføres her nedenfor, kun med smørbolle, hvor der andre steder i Sønderjylland anvendes en mælkestuvning samt skelnes mellem en tyk og en tynd variant, og ikke mindst det rette tilbehør – men her gælder det om at træde varsomt, og med respekt for regionale- og familietraditioner.

Undertiden kaldes den også Ruskomsnusk i det sønderjyske – retten i sin grundform findes ligeledes i resten af Danmark, i andre varianter som på Fyn som Ruskomsnusk/Rusknismusk, Nordjylland som Mårregodt og på Lolland-Falster som Mælkeærter.

Ingredienser

Snysk

(4 pers.)

250 g grønne ærter

250 g grønne bønner

250 g kartofler

250 g gulerødder

50 g mel

50 g smør

salt

peber

persille

Sådan gør du

Kartofler, gulerødder rengøres og skæres i skiver og grønne bønner snittes.

De klargjorte kartofler, gulerødder og grønne bønner koges sammen, i så meget vand, at det lige dækker.

Efter ca. 10 minutters kogning tilsættes ærterne og eventuelt lidt mere vand.

Småkoger yderligere 5 minutter, til  alle grønsagerne er møre.

Smørbollen lægges i i gryden for jævning, og småkoger i 3-5 minutter, hvor der røres forsigtigt rundt.

Smag til med salt og peber.

Servering

Snysk serveres med et drys hakket persille i dyb tallerken, dertil servere stegt flæsk, paneret flæsk, sønderjyske frikadeller eller røget skinke.