Stuvede asparges

Stuvede asparges

Stuvede asparges er en ret, hvor friske, grønne eller hvide asparges koges møre og derefter vendes i en cremet, lys opbagt sovs. Retten er enkel, men fuld af smag – den søde og milde asparges kombineret med en cremet stuvning er et perfekt eksempel på traditionel dansk mormormad.

Stuvede grøntsager har været en del af dansk hverdagsmad i generationer, og stuvede asparges var tidligere en særlig forårsret, når de første friske asparges kom i sæson. Retten blev ofte serveret til kogt kød, frikadeller eller på ristet brød som en let frokost.

Stuvede asparges er i familie med andre stuvede klassikere som stuvede ærter og gulerødder, stuvet blomkål og stuvet hvidkål.

Ingredienser

Stuvede asparges

(4 pers.)

750 g asparges

½ liter vand

½-1 tsk salt

4 dl aspargessuppe

4 dl fløde eller mælk

4 spsk mel

50 g smør eller margarine

salt

sukker

peber

Sådan gør du

Skyl aspargesene, og den træede ende skæres af.

Skær dem i stykker, og læg aspargeshovederne til side.

Aspargesene rundskrælles (gem skræller og afskårne ender – de kan evt. koges til en suppe).

Bring vand i kog med lidt salt.

Kom aspargesstykkerne i gryden, og kog dem under låg i ca. 15 minutter.

Efter 10 minutter tilsættes hovederne, så de ikke bliver overkogte.

Si kogevandet, mål det af, og kog det op sammen med mælk eller fløde.

Rør smør og mel sammen til en smørbolle, og pisk den ud i den varme væske.

Lad stuvningen småkoge i ca. 10 minutter, og smag til med salt og en smule sukker.

Varm de kogte asparges forsigtigt igennem i stuvningen, inden retten serveres.

Servering

Serveres som tilbehør til frikadeller, kogt skinke eller karbonader eller krebinetter.

Som en let frokostret på ristet brød.

Med nye kartofler og frisk persille som drys – så bliver det ikke mere sommerdelikat!!