Kært barn har mange navne, og ruskomsnusk er et af de bedste eksempler i det danske køkken. På Lolland-Falster hedder det Mælkeærter, Sjælland og Amager kender man den som Amagergryde, i Sønderjylland hedder den Snysk, og på Fyn har den fået det klingende navn ruskomsnusk. Uanset navnet er ideen den samme: nye kartofler, gulerødder og ærter simret i en mild, mælkejævnet sovse, serveret med stegt eller paneret flæsk.

Navnet selv gemmer på en lille overraskelse. Det stammer fra det nedertyske “husk und snusk” – noget i retning af “hurtigt sammenrystet” – og betegnede oprindeligt mere løst mad bikset sammen af rester, en slags gammeldags biksemad. Flere steder, blandt andet på Falster, har man da også brugt ordet netop sådan: ikke som en fast opskrift, men som en betegnelse for hvad som helst, der kunne rystes sammen af det, der var i spisekammeret. Denne her ret, er den mere faste, “opskriftsagtige” udgave af den idé.

Fælles for for alle den “fætre og kusiner” er dog forsommeren: ruskomsnusk giver først rigtig mening, når kartofler, gulerødder og ærter er helt nye og friske – en hyldest til årets første høst, frem for en tung vintergryde.